Om klubben

Kulturklubben Bernhardt blev stiftet den 2. november 1994 og er opkaldt efter tidligere borgmester Bernhardt Jensen.

Konceptet for klubbens virksomhed blev besluttet på den stiftende generalforsamling. Det betyder, at klubben har mange tilbud på Teater, Film, Musik, Dans, Sang, Museer og andre vedkommende Kulturtilbud.

Det var udgangspunktet. Der er selvfølgeligt sket en udvikling. Klubben har tilpasset sig tiden - og ikke mindst medlemmernes ønsker således, at vi stadig kan leve op til at være "Seniorklubben for det glade Aarhus" - uden at bevæge os alt for langt væk fra Bernhardt Jensens ånd.
Årets aktiviteter er bygget op om 2 sæsoner, forår fra Januar til maj og efterår fra august til december.

Der vises 5 film i hver sæson. Medlemmer kan formedelst kr. 250,00 købe billet til alle 5 forestillinger.

Der afholdes 2 fester med spisning og dans. Prisen for festerne afhænger af arrangementets art.

Derudover arrangeres der matinéer, som er almindelige klubaftener, hvor vi mødes - og bare hygger os. Vi ser på, hvilke nyheder, der er i arrangementerne - og tilmelder os.

Hvis man ikke møder op til matinéerne, kan man godt blive bagefter med at tilmelde sig til et arrangement, som man godt kunne have tænkt sig at deltage i. Det vil da være ærgerligt

Herudover arrangeres virksomhedsbesøg og udlandsrejser og meget andet.

Undersøg hjemmesiden og find ud af, hvad der sker i klubben. Der er mange forskelligtartede aktiviteter.

Har det vakt din interesse og du ønsker at blive medlem, så kan du se under menupunktet "Kontakt," hvorledes du kan kontakte os.

Kontingentet for et kalenderår er 100 kr. Det kan indbetales på konto:

konto nr. 6191 7901089